Dårlig samvittighed som forælder, sådan bruger du den konstruktivt
87% af mødre har kronisk dårlig samvittighed. Og du er sandsynligvis en af dem. Men hvad nu hvis den dårlige samvittighed ikke er din fjende, men faktisk er der for at hjælpe dig?
Og der er faktisk noget vigtigt du skal vide: Som oftest er det empatiske og kærlige mennesker der har dårlig samvittighed. De forældre der slet ikke bekymrer sig og aldrig får dårlig samvittighed, de tænker sjældent på om de gør det godt nok. Så det at du sidder med den dårlige samvittighed, er faktisk et tegn på at du er en god forælder, der ønsker det bedste for din familie.
Der er nok at se til som børnefamilie. Måske har du en masse ting du skal have lavet til dit arbejde. Dårlig samvittighed over at vores børn bruger alt for meget tid bag en skærm, med film og gaming.. Og over at vi ikke får bagt kage og lavet en masse bål og brætspil.. Vi skal tjekke aula. Der er børnefødselsdage. Mad. Rengøring. Nærvær. brætspil.
Men, du kan også byde den dårlige samvittighed velkommen, være nysgerrig på hvorfor den er kommet ind i dit liv og hvad den vil fortælle dig. På den måde kan du omsætte den dårlige samvittighed til energi og måske endda til forandring.
Måske føler du dig ofte hjælpesløs overfor den dårlige samvittighed, men du kan faktisk gøre noget ved den. Hvis du byder den velkommen, kan du tage stilling til dit liv og hverdag, og spørge dig selv om den er god for børn og voksne i din familie. Hvad er godt, og hvad kan du med fordel gøre mere af, og hvad kan du have fokus på at gøre mindre af.
Skal du lave ændringer ift dit arbejde, så en af jer forældre måske arbejder mindre en periode, eller skal du lave madplaner, osv. Så faktisk kan den hjælpe dig med at lave de ændringer, der skal til for, at du kommer tættere på det liv, du ønsker at leve.
Men som start skal du turde byde den velkommen.
Dårlig samvittighed kommer til dig fordi du er et ambitiøst menneske, der ønsker at prioritere, optimere og få det bedste ud af det du har... SÅ byd den velkommen, drik et glas champagne med den dårlige samvittighed og tak den for at komme ind i dit liv, og for at du nu har en mulighed for at lave det om, der ikke længere gavner dig og din familie.
Lyt til den dårlige samvittighed, find ud af hvad den vil fortælle dig og tag stilling til om noget skal ændres. Og det der ikke giver mening, det sender du videre.
Du har den dårlige samvittighed fordi du er et kærligt og empatisk menneske. Det er faktisk et af de fineste tegn på en god forælder.
Ofte stillede spørgsmål
Det føles som om man aldrig kan gøre noget godt nok — er det normalt? Ja, det er helt normalt — og du er langt fra alene. Studier viser at 87% af mødre har kronisk dårlig samvittighed. Det er ikke et tegn på at du er en dårlig forælder. Det er et tegn på at du er et ambitiøst menneske der ønsker det bedste for din familie.
Når jeg er hjemme har jeg dårlig samvittighed over arbejdet — og når jeg er på arbejde over mine børn. Hvad gør jeg? Du er fanget i en klassisk catch 22 — uanset hvad du vælger, føles det forkert. Det hjælper ikke at prøve at gøre begge ting perfekt. Det hjælper at beslutte dig for hvad der er vigtigst for dig lige nu — og give dig selv lov til at hvile i det valg.
Jeg har dårlig samvittighed hele tiden over et eller andet — hvornår stopper det? Det stopper når du begynder at lytte til den i stedet for at bekæmpe den. Den dårlige samvittighed er et signal — ikke en dom. Når du spørger den hvad den vil fortælle dig, kan du omsætte den til konkret handling i stedet for at lade den tynge dig.
Vil du have hjælp til at skabe et familieliv der passer til dig, uden dårlig samvittighed over andres forventninger? I min bog Familieliv med dit viljestærke barn. Små ændringer, stor forandring hjælper jeg dig med at finde din egen vej som familie.