Hvad er en vellykket familie egentlig?
Du kender det godt. Billedet af den perfekte familie. Den der går tur hånd i hånd og griner. Hvor alle spiser op og hjælper med at rydde af bordet. Hvor forældrene aldrig råber og altid har tålmodighed.
Det billede sidder mange af os med. Og det er et ret tungt billede at bære rundt på, når ens egen hverdag ser anderledes ud.
Men hvad nu hvis det billede er forkert? Hvad hvis et godt familieliv faktisk ser helt anderledes ud end det?
I den vellykkede familie er forældrene enige om opdragelse, de samarbejder og skændes og diskuterer ikke, når børnene er der. Forældrene i den vellykkede familie er evigt tålmodige, og aldrig bliver vrede og hæver stemmen overfor børnene. Forældre som ikke kan få nok af deres børn og bare elsker dem herfra og til månen og tilbage igen.
Det er i hvert fald de billeder vi tit ser afbilledet i film, på forsiden af bøger og artikler og når vi googler efter billeder på nettet. Men jeg tror at du er begyndt at kunne se det for dig? Se det er det billed rigtig mange af os har af en vellykket familie?
Det billede vil jeg gerne udfordre.
Jeg ser familien som vores frirum, og som vores trygge sted hvor vi kan øve os på livet. Hvad betyder det?
Hvis vi ikke skal have plads til at begå fejl i familie, hvor skal vi så begå dem og lære af dem? Hvis vi ikke må blive vrede og råbe nok er nok, hvordan skal vores børn så lære at sige fra, når de står overfor en henne i skolegården, som ikke stopper, når de pænt har sagt stop? Hvordan skal vores børn blive trygge ved livets store følelser, hvis det mest af alt handler om at få dem til at gå væk hurtigst muligt? Hvordan skal vores børn lære at være med alt det udfordrende og svære i livet, som er helt uundgåeligt, hvis vi forældre ikke viser når vi er udfordrede, triste eller pressede til tider?
Jeg tror på at en vellykket også kan være en familie, hvor der bliver råbt højt, hvor børn bliver vrede og smækker med døren, hvor mor græder når hun er ked af det, hvor far lytter til det svære uden at have fokus på at få det svære til at gå væk, hvor barnet holder på sit nej fordi det bare føles så evigt vigtigt, hvor søskende kommer op og slås, hvor der ikke er tålmodighed efter kl 21 og og og og. Alt det som livet er, det er også i familien.
Så derfor ser en vellykket familie ikke altid perfekt ud, til gengæld kan man trække vejret der. Store følelser i livet som glæde, sorg, lykke, vrede og smerte er ikke altid kønne at se på, men er en vigtig del af livet, og en vigtig del af familielivet. Jo mere vi kan give vores børn gaven at turde være med det svære med på livets vej, jo mindre udfordrende vil disse følelser føles, og vores børn vil ikke vokse op med at være så bange for at mærke livets op og nedture.
I disse tider, hvor så mange børn har det svært, er det ekstra vigtigt at vi som familier skaber plads til at reagere, øve og føle, på den måde får børnene lært at følelser og det at have det svært ikke nødvendigvis er farligt, det er hvad vi gør med det, som er afgørende, og det kan børn øve i trygge rammer i familien. Samtidig med at vi forældre er obs på om børnehaven eller skolen hvor de går, er et sted hvor de er trygge og trives.
Mange ting, som vi som forælder gør glemmer vi at lægge værdi ved, men som i det lange løb er meget vigtigt for dine børn.
(Læs også: Føler du dig som en dårlig mor? og Føler du dig utilstrækkelig som mor?)
Fx. hvis du som forælder er god til at sige undskyld? Når du er god til at sige undskyld til dit barn, så bliver det lettere for dit barn at sige undskyld, både her og nu, men også når det er voksen.
Er du god til at tilgive dit barn og komme videre, når det har gjort noget dumt? Så lærer du dit barn at tilgive og komme videre.
Når du lytter og rummer dit barn, når det deler noget svært? Så bliver dit barn på sigt en god lytter.
Lav en lækker kop kaffe, tænd et lys og sæt dig og brug lidt tid på at lave din liste.
Skriv alle de gode ting, som du gør for dit barn uden du nærmest tænker over det og giv dig selv noget anerkendelse for alt det du gør.
Hæng listen op et synligt sted, så du på dage, hvor du er hård ved dig selv som forælder, kan læse om alt det gode du gør for dit barn.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis vi begår en masse fejl ift vores børn, er vi så ikke gode rollemodeller? Tværtimod. Når du begår fejl og dit barn ser dig rejse dig igen, lære af det og måske sige undskyld, så er det noget af det bedste du kan lære dit barn. Ingen lærer af at se perfekte mennesker. De lærer af at se mennesker der prøver, fejler og prøver igen.
Hvad gør jeg når jeg sammenligner min familie med andre og altid kommer til kort? Husk at du aldrig ser hele billedet. Du ser andre familiers bedste øjeblikke, ikke deres morgen med raserianfald, søskendeskænderier og aftensmad ingen vil spise. Din familie set udefra ser nok også meget bedre ud end du tror.
Er det okay at råbe og skælde ud og stadig være en god forælder? Ja. Det er ikke råbet der afgør om du er en god forælder, det er hvad der sker bagefter. Og sker det en gang imellem, så er det en del af det at være menneske. Kommer du tilbage, tager ansvar for det du gjorde og siger undskyld til dit barn, så lærer dit barn noget vigtigt om relationer og om at komme videre efter konflikter.
Forestil dig en hverdag der føles mere nem og simpel, ikke fordi alt er perfekt, men fordi du har fundet den måde der virker for lige præcis jer.
Det er det bogen Familieliv med dit viljestærke barn hjælper dig med. Gennem små ændringer der skaber stor forandring.