Skærmtid og viljestærke børn — slip den dårlige samvittighed

Viljestærkt barn spiller på iPad i sofaen — skærmtider

Skærme, skærmtid, anbefalinger og viljestærke!

Du har lige hentet ham fra børnehaven. Og allerede på parkeringspladsen kommer det: "Mor, må jeg ikke nok se lidt mere skærm i dag?"

Og du kan allerede mærke det indeni. Den der blanding af træthed, dårlig samvittighed og en vag fornemmelse af at du burde sige nej.

Men hvad nu hvis skærm ikke er fjenden? Hvad nu hvis det faktisk handler om noget helt andet end minutter og timer?

Skærmtid, hvad gør du?

For de fleste begynder tankerne at flyve rundt.

-Skulle vi ikke lige hjem og hygge os lidt sammen først..?

-Hvorfor er han så fokuseret på den skærm?

-Mange eksperter siger at skærmtid er dårligt!

-Hvor lang tid vil det egentlig være ok at jeg lader ham se?

Ja, mange spørgsmål melder sig..

Lad os kigge på spørgsmålene.

Skulle vi ikke lige hjem og hygge os lidt sammen først?

Når vi henter vores børn, så har de fleste af os et ønske om at komme hjem, lige og lande sammen, hygge, snakke og spise lidt, så alle er mætte indtil aftensmaden.

Det kunne også være smadder hyggeligt, men du har et viljestærkt barn og derfor når han kommer hjem fra institution eller skole, så er han træt og måske også overstimuleret, så han har brug for en pause, brug for ro. Det, der fx kan give ham det er skærme. Skærme er en mulighed for at gå all in på en verden, som er langt fra den virkelige verden. Det er en måde at koble fra og lade batterier op..

Så måske kan i hjemme hos dig indføre en times stille-hygge stund, når i kommer hjem. En stund hvor alle lander, nogen smækker benene op, andre ser eller spiller på skærm.. Bonussen vil være at når i når til aftensmaden, så har sønnike tanket op på noget energi og har nemmere ved at spise og hygge..

Mange eksperter ser skærmtid som noget dårligt

Der er mange måder at bruge skærme på. Via skærmene er der børn, der lærer engelsk, de lærer at samarbejde, de lærer at multitaske, de lærer at finde hurtige løsninger. Vi har rigtig meget fokus på, alt det der er skidt ved skærme, men alt for lidt fokus på at det vi kan lære ved en skærm. De viljestærke er forskere (læs mere om viljestærke i bogen her) de elsker at undersøge ting og gå i dybden med et emne. Det kan de på computeren, og samtidig må vi ikke glemme at vi nu taler om viljestærke børn, for det er ikke alle der har overskud til venner og fritidsinteresser efter institution, men de kan godt have overskud til fx. at game lidt med vennerne..

-Hvor lang tid vil det egentlig være ok at børn ser skærm?

Der er ingen regler for det. Der er kæmpe forskel på om et barn sidder timevis og bygger et slot i minecraft eller de spiller GTA i 30 minutter.. for de fleste vil de være bedst at sidde flere timer med minecraft. Så lad os slippe fokus på tiden og timerne, men have lidt fokus på hvad tiden går med.. Ser de tegnefilm og hygger sig med det, eller spiller de et stille spil hvor man skal skrive ord, så vær ikke så bekymret for hvor langt tid de sidder der.. Jeg ved at mange familie får eftermiddagen til at være god og hyggelig for alle ved at lave FRI TID til at lave hvad man vil.. Flytte aftensmaden til fx kl 17 hvis det er muligt, og ingen skærme efter aftensmad, men hygge med fx brætspil og læsning.

Så gør det, der fungerer hjemme hos dig og din familie.

Hvordan finder vi så ud af hvad der er ok? Det gør du ved at være obs på nogle andre ting end skærme, som

Er dit barn aktiv?

Kan dit barn være social, fx i skolen eller institution?

Kan dit barn fordybe sig i andre ting end skærme?

Hvis dit barn kan det, behøver du ikke at have dårlig samvittighed over dit barn og skærme..

Men hvis du nu vil at dit barn bruger mindre tid på skærm, hvad gør du så?

Du kan starte med at lave en liste med de ting du ønsker at din familien laver mere af?

Lav din egen liste.

Dernæst tal med dit barn om at lave sin liste. Hvad vil han gerne lave noget mere af (undtaget skærm), hvis han havde mere tid..

Derefter tager i udgangspunkt i det du og i ønsker mere af og gør mere af det. Så slipper i for at jeres fokus er på mindre skærmtid, for det kan være op ad bakke..

Så hyg jer med skærme og de hyggestunder det giver.. slip den dårlig samvittighed, men hvis den bliver for stor, så find ud af, hvad du ønsker at skrue op for i familien.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid må mit viljestærke barn egentlig sidde foran en skærm? Der er ingen magisk regel der passer til alle børn. Det vigtigste er ikke antallet af minutter, men hvad dit barn bruger skærmen til, og hvordan det har det bagefter. Er dit barn aktivt, socialt og kan fordybe sig i andre ting? Så behøver du ikke tælle minutterne.

Hvordan undgår jeg konflikter om skærmtid? I stedet for at have fokus på at begrænse skærmtiden, så prøv at have fokus på hvad du vil skrue op for i familien. Lav en liste over ting I gerne vil lave mere af og gør så mere af det. Så bliver kampen om skærmen mindre, fordi der er andre ting at se frem til.

Må viljestærke børn godt bruge skærm til at slappe af efter skole? Ja, faktisk. Viljestærke børn holder ofte meget sammen på sig selv i løbet af dagen i institution eller skole. Når de kommer hjem, er de trætte og overstimulerede. Skærmen kan være en måde at koble fra på og lade op, så de har mere overskud til resten af eftermiddagen. (Læs også: Putning med viljestærkt barn)


Skærmtid er bare én af de ting der kan skabe konflikter i hverdagen med et viljestærkt barn. I min opslagsbog får du konkrete svar på 44 af de største udfordringer — herunder et helt kapitel om skærmtid.

👉 Ja tak, jeg vil have opslagsbogen

Previous
Previous

Viljestærkt barn, ADHD eller autisme, det behøver ikke være enten eller

Next
Next

Er mit barn viljestærkt? 18 kendetegn du skal kende