Vredt barn og hysteriske anfald, hvad gør du?
Når dit barn får hysteriske anfald eller vredesudbrud, kan det føles voldsomt og uoverskueligt. Mange forældre står i de situationer i hverdagen – og det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, når ens barn reagerer med så stærk vrede.
Måske har du prøvet at stå midt i et raserianfald uden at kunne få kontakt eller skabe ro.
I dette indlæg får du en forståelse for, hvorfor det sker, og hvad du konkret kan gøre, når dit barn reagerer med vrede.
Følelsesmæssige udbrud hos børn
Følelsesmæssige udbrud, nedsmeltninger, hysteriske anfald, vrede og tale grimt. Det er de ord der er forbundet med vores børn når de reagerer “negativt”, og vi kommer til at have fokus på barnet, og at der er noget galt med barnet. De fleste forældre kender til de her situationer, og om lidt fortæller jeg dig hvad du skal gøre når dit barn reagerer med vrede. Men først skal vi vende hvad de her hysteriske anfald egentlig er, for måske er tiden inde til at vi finder et helt nyt ord, et ord der skal hjælpe os med at skifte et negativt fokus ud med et neutralt, eller endda positivt fokus. Læs med her.
Hvorfor får børn vredesudbrud og det, mange kalder hysteriske anfald?
To typer følelsesmæssige udbrud hos børn
Der er de reaktioner som opstår med det samme, fx ved et nej til en is eller nej til skærm.
Og så er der reaktioner, som bygger sig op over tid. Altså hvis barnet er væk fra sin trygge base, ikke bliver mødt eller forstået i skole eller institution, eller forældre er skilt og barnet ikke føler sig tryg hos den ene forældre. Så kan der også komme reaktioner.
Når børn får raserianfald eller voldsomme følelsesudbrud, handler det sjældent om “dårlig opførsel”, men om følelser de endnu ikke kan regulere.
Der er altså reaktioner, som kommer ift noget der sker her og nu, og så er der reaktioner, som kommer efter noget tid, altså en slags forsinkelse på reaktionen. Det er bl.a fordi barnet venter med at reagere, til det igen er et sted hvor det er trygt. Lidt ligesom barnet, som slår sit knæ nede forenden af den lille vej, og løber hele vejen hjem, og det øjeblik barnet ser far eller mor, begynder at græde og tør mærke smerten, fordi nu er det trygt.
Når barnet græder over et blødende knæ, forstår vi og trøster vi. Men når barnet græder, råber, sparker og taler grimt, så kan det være svært at forstå, og derfor svært at rumme det, både fordi vrede stadig er et tabu i vores samfund. Vi forældre i dag ikke har lært at være med vrede, men har i stedet lært at det handler om at få følelsen til at gå hurtigt muligt væk. Engang blev barnet og vreden sendt på værelset med formaningen om at at man måtte komme ud, når man være blevet god igen.
Den trygge havn
Faktisk er det en rigtig fin ting at kunne reagere, allerede som barn. Dit barn mærker noget indeni, som ikke er rart at have der, og det bliver lukket ud. Ja, det kan godt være det ikke er kønt, eller det ikke i vores samfund er accepteret, men dit barn har styr på det. Der bliver følelses mæssigt luftet ud og lavet gennemtræk. Derfor er det så vigtigt, at vi gør os umage med at rumme vores børns reaktioner, lade dem have en tryg havn og favn, at læne sin ind i og op ad.
Det vigtigt er at vi får flyttet fokus fra at barnets følelsesmæssige udbrud er noget negativt, der sker, eller at der skulle være noget galt med dit barn, hvis det reagerer! Så i stedet for at kalde det nedsmeltning eller hysteri eller meltdown, så lad os kalde det følelsesrengøring, for det er præcis det der sker. De gør rent.
Det er nemlig sådan, at når dit barn er væk fra dig og den trygge base, så samler det skidt, støv og lort op, altså med det mener jeg fx, når de ikke bliver rummet, når de ikke bliver lyttet til, når deres reaktioner bliver fejet af med et “pyt” og når de ikke føler, der er plads til, at de må være dem de er. Derfor er dit barns reaktionen en helt sund og fin reaktion på noget som har været svært, og det viser så fint at dit barn tror på det de mærker indeni, og det er det smukkeste bevis på godt selvværd.
Hvad gør du, når dit barn får et raserianfald?
Her får du konkrete råd til, hvordan du kan håndtere et barn i vrede uden at eskalere situationen.
Når et barn får et raserianfald, er det vigtigste ikke at stoppe det, men at hjælpe barnet igennem følelsen på en rolig måde.
De fleste børn, når de reagerer har brug for at mærke din rummelighed og kærlighed. Mens det står på behøver du ikke forstå, hvorfor dit barn reagerer. Det vigtigste er at du giver tid og plads til hvad end dit barn har brug for. Nogen børn trækker sig, andre har brug for dig i nærheden. Det er ret forskelligt fra barn til barn. Kram og kys og trøst ønsker de fleste børn ikke på det her tidspunkt, de er ved at læsse af, gøre følelsesmæssigt rent og så vil det føles grænseoverskridende at blive holdt eller krammet.
Når reaktionen begynder at aftage, og det kan tage fra timer og op til en dag, alt efter hvor meget, der skal “gøres rent”, så vil ønsket om kram og kys ofte opstå. Og måske vil barnet fortælle hvad det var der fyldte. Men giv barnet tid. Vær til rådighed.
Du kan typisk ikke via spørgsmål om, hvad der er galt eller hvad der fylder få et svar. Men via tålmodighed og måske kan du fortælle om oplevelser fra din egen barndom, hvor du kan huske at komme hjem fra fx. en overnatning og hvor du var vred og ked af det, fordi du havde savnet din mor eller fordi du var bange for hunden hos veninden.
Sætninger du kan sige når dit barn har det svært:
Jeg er lige her!
Jeg er klar med en krammer, hvis du har brug for det!
Jeg tømmer lige opvaskemaskine, men kald endelig på mig!
Hvad der ikke virker når dit barn har det svært!
At spørge hvad der dog er galt?
At bede barnet sætte ord på sine følelser!
At råbe af barnet!
Vil du have endnu mere konkret hjælp til dit barns vrede? Se mit online kursus 'Dit viljestærke barn og vrede' her. 👉
Her er nogle konkrete ting, du kan gøre i situationen
Vær til rådighed, men læg tøj sammen eller tøm opvaskemaskinen, så du ikke bliver (alt for) drænet af dit barns vrede og frustrationer
Hold hovedet koldt. Fortæl dig selv at om lidt er dit barn ok igen, og vær stolt over at du har skabt et hjem, hvor dit barn tør reagere
Tag ikke det der bliver sagt personligt. Så når dit barnet råber at det ønsker du var død, så handler det om at noget svært skal ud af systemet, ikke at det er rettet mod dig
Så hav tillid til dit barns reaktioner. Og giv plads til at gøre følelsesmæssig rent.
Så nu har vi fået skiftet meltdown og nedsmeltninger ud med “følelsesrengøring” og når dit barn reagerer, kan du forestille dig, at dit barn nu har en lille miniversion af sig selv gående rundt med en kost indeni, som fejer skidt og støv op og væk og det tager tid at komme rundt i hjørnerne og dit barn bliver ved indtil der er helt rent igen”.
Magien ved det er, at pludselig er dit barn ok igen. Der er luftet ud og gjort rent og nu kan i igen hygge og lege. Det er da magisk at børn kan det!
Hemmeligheden er at vi jo bedre vi bliver til at tage hånd om os selv og vores følelser i situationen, hvor barnet er udfordret, jo nemmere har vi ved at rumme, og jo mere vi kan rumme vores børns udfordringer, jo nemmere har vi ved at tage hånd om vores egen.
Derfor når først du finder vejen til at rumme og støtte dit barn i frustrationen har du sat en positiv sneboldseffekt, som vil bygge sig større og stærkere over tid.
Jeg hepper på dig!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør man, når et barn får et raserianfald?
Det vigtigste er at bevare roen og være nærværende. Barnet har ikke brug for mange ord, men for en voksen der kan rumme følelsen.
Hvorfor får børn raserianfald?
Fordi deres følelser bliver for store til og indtrykkene for mange til at de selv kan regulere dem endnu.
Skal man ignorere et barn som er vredt?
Nej, barnet har brug for din tilstedeværelse, men ikke nødvendigvis en masse handlinger og forklaringer.
Fylder vrede og konflikter i hverdagen? I mit online kursus 'Dit viljestærke barn og vrede' får du simple og konkrete redskaber til at forstå og håndtere dit barns reaktioner - før, under og efter vreden. Kun 299 kr. 👉 Læs mere og tilmeld dig her.