Hvorfor mistrives flere børn i skolen end før?
Hvis dit barn kæmper i skolen, er du ikke alene. Trivslen i folkeskolen har været faldende siden 2015 og der er faktisk meget konkrete forklaringer på hvorfor.
Nøgletal for mistrivsel i skolen (Danmark):
Generel mistrivsel: Ca. en ud af fem (20%) skolebørn har tre eller flere tegn på mistrivsel i dagligdagen.
Faldende trivsel: Den generelle trivsel er faldet siden 2015. I 2023/24 var trivselsmålet 3,6 på en skala fra 1-5, et fald fra 3,8 i 2015/16.
Skolepres: 54% af pigerne og 33% af drengene i 9. klasse føler sig ofte eller altid pressede af skolearbejdet. (Kilde: Børne og unge ministeriet)
Den stigende mistrivsel starter i 2015, året efter Skolereformen fra 2014 træder i kraft. Skolereformen største forandring var længere skoledage. I børnehaveklassen gik børn pludseligt i skolen indtil 14-15 tiden, hvor de før reformen havde fri for skole kl 12 eller 13. Fritiden blev nedsat med 2 timer for rigtig mange børn. I de større klasser gik eleverne i skole helt indtil kl 15-16 mange af ugens dage.
Der var også mange fine tænker om mere bevægelse, mere leg og læring, lektiehjælp, tættere samarbejde med det lokale foreningsliv og understøttende undervisning mm. Udfordringen var bare at samtidig med Skolereformen mistede lærerne en masse forberedelses tid. Mere undervisning, mindre forberedelse, så derfor blev der slet ikke tid til at forberede og tænke nye tanker ift undervisningen og mere bevægelse ind.
Og hvis vi lige går lidt længere tilbage i tiden til til 2013, hvor der blev forhandlet overenskomst for lærerne, kort fortalt endte det med logout og indgreb:
Så det blev kun til ét møde mellem KL’s Michael Ziegler og lærerformand Anders Bondo Christensen, før arbejdsgiverne varslede en historisk og altomfattende lockout af 67.000 lærere på folkeskoler, friskoler og voksenundervisningscentre.
Efter påske, den 2. april 2013, blev alle overenskomstansatte lærere forment adgang til skolerne. Kun de tjenestemandsansatte og skolelederne måtte komme på arbejde.
25 dage senere greb Folketinget ind med en lov, der stoppede lockouten. Med lov nummer 409 mistede lærerne de fleste af deres arbejdstidsregler. De skulle undervise flere timer og blive på skolen og arbejde med forberedelse og efterbehandling af undervisningen, når eleverne var gået hjem.
(Kilde: https://www.folkeskolen.dk/hvorfor-blev-67-000-laerere-lockoutet/ )
Lærerne mistede friheden til at forberede sig, hvor og hvornår det passede dem. De skulle undervise flere timer, samtidig blev det besluttet at afkorte deres sommerferie, for at “normalisere” lærearbejdet.
Så med både skolereformen, som blev besluttet fra politisk siden lagt ind over sig og lærerne som skulle undervise mere, mistede ferie og mistede friheden til at forberede sig hjemme, kom reformen ikke godt fra start. Dem der skulle bære reformen igennem var lærerne, og de blev ikke lyttet til.
Vi kan have tendens til at glemme hvad frihed og tillid kan skabe af arbejdsglæde og konsekvenserne herved, når lærere ikke følte sig lyttet til og mistede arbejdsglæden.
Sidst, men ikke mindst, så glemmer vi at tale om udfordringen generelt i vores skoler. Skoler er skabt primært, så det passer til ekstroverte.
Vigtige tal om introverte i Danmark:
Definition: Introverte får energi af alenetid og fordybelse, frem for konstant social interaktion.
Fordeling: Mens 30-50% er introverte, er ca. 50-70% overvejende ekstroverte (udadvendte).
Misforståelse: Introversion er ikke det samme som generthed; det handler om, hvordan man lader op.
Sensitive: Ca. 15-20% af befolkningen beskrives som særligt sensitive, hvoraf de fleste er introverte. (Kilde: Sygeforsikringen “danmark”)
Der er ingen statistikker på hvor mange af skolelærerne er ekstroverte, men det må anses for realistisk at sige at størstedelen af lærerne i vores skoler er ekstroverte, da miljøerne på skolerne primært inviterer ekstroverte.
Og er der blevet flere introverte børn i dag. Nej ikke umiddelbart, så hvorfor reagerer børn så nu?
I tiden før skolereformen var der mere tid til at sunde sig ovenpå en dag i skolen, der var mere fritid, så skolen fyldte ikke hele ens liv. For mange flere børn handler det i dag om at komme hjem og sunde sig og samle kræfter til en ny dag i skolen. Overskuddet til at gå i SFO eller fritidsinteresser er der ikke.
Introverte lader op alene, lader op ved at få ro. Så når vi sender introverte børn i skole 7-8 timer, hvor pauserne består af en skolegård fyldt med larm og legende børn, så kan det ikke undre nogen at skoledagen kan føles udfordrende.
Når man lægger det sammen med mange flere test og større krav om hvad børn i dag skal kunne i skolen, så er det ikke svært at forstå hvorfor så mange børn mistrives.
Og ja, mange børn klarer sig fint eller ok i vores skoler, men skolen skal være for alle, og derfor går det ikke at skolen er skabt til ekstroverte af ekstroverte!
Læs om hvordan skolevægring typisk opstår og hvad du kan gøre, i Lunas historie her
Så når ansvaret for mistrivslen i skolen bliver lagt over på forældrene, så er det vigtigt at vi lige har alt det her på plads. Forholdene i vores skoler er ikke for alle og derfor skal ansvaret ikke lægges på forældrene, når børn ikke trives i skolen. Vi skal se på forholdene i vores skoler, og skabe plads til alle børn!
Oplever dit barn udfordringer i skolen? I mit kursus Viljestærke og skole får du konkrete redskaber til at hjælpe dit barn gennem skolehverdagen og forebygge at udfordringerne vokser sig større.