Da Luna begyndte at kæmpe med skolen.
Da Luna begyndte at kæmpe med skolen.
“Det begyndte egentlig i det små. En enkelt morgen, hvor Luna bare ikke kunne. Hvor kroppen var tung, tankerne rodede rundt, og hun slet ikke kunne overskue at komme i skole.
Lisbeth og Jens tænkte, at én dag hjemme nok ikke gjorde noget. Luna trængte tydeligvis til ro og til at slappe af, trække vejret og bare være.
Men den ene dag blev til to. Først en dag om måneden… så en dag hver anden uge… og pludselig var det én dag om ugen, hvor Luna ikke kom afsted.
Og nu begyndte skolen at reagere.
Og Lisbeth og Jens gjorde egentlig det samme. Bekymringen voksede. Hvad skete der egentlig i skolen? Hvorfor blev det sværere og sværere for Luna at være der?
De ringede til skolen, bad om hjælp, bad om forståelse, bad om et fælles blik på, hvad der skete med deres datter.
Der blev indkaldt til møde.
Hvis de var heldige, talte skolen om, hvad Luna havde brug for. Men ofte kom møderne til at handle om alt det, Luna skulle lære eller øve sig på derhjemme:
At tåle krav bedre.
At blive i fællesskabet.
At lade være med at virke “for voldsom” for de andre børn.
At holde op med at løbe på toilettet eller væk, når det hele blev for meget.
Og hver gang sad Lisbeth og Jens tilbage med den samme blanding af frustration og magtesløshed. For de vidste godt, at det ikke var simple øvelser derhjemme, der ville ændre Lunas skolegang.
Imens voksede presset.
Den ene ugentlige hjemme-dag gjorde det svært at passe arbejde, og telefonopkald fra skolen midt på dagen “Luna har det svært, I må komme og hente hende” begyndte at sive ind som små bekymringer i kalenderen.
Der kom flere møder, flere forslag, flere samtaler om, hvordan Luna skulle ændre sig, for at hun kunne passe ind i skolen.
Men det, der fyldte allermest hos Lisbeth og Jens, var den stille erkendelse:
At det hele mest handlede om, hvordan deres barn skulle laves om for at passe ind i folkeskolen, mere end det handlede om, hvordan folkeskolen kunne rumme deres barn.”
Som forældre til et viljestærk barn er din vigtigste opgave at få dit barn helskindet igennem den danske folkeskole.
Folkeskolen i dag bliver mere og mere presset. Der bliver sparet. Specialskolerne er lukkede og børnene er blevet inkluderet, med fine tanker om inklusion. Tanken er fin nok, men da der ikke fulgte ressourcer, som i ekstra hænder og penge med den “fine” inklusionsplan”, så har det bare lagt et større og ekstra pres på skolerne og lærerne. Skolereformen med længere dage har heller ikke gjort sit. 1. august 2019 trådte reglerne i kraft om, at skolens leder skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 % hvilket har ført til mere stress for de unge mennesker.
Alt det har for mange skoler resulteret i mere larm i klasserne, lærere som er pressede, børn som ikke burde være i klasserne, men i stedet burde få ekstra støtte og hjælp og stress med fravær.
Alt sammen noget et viljestærk barn reagerer på! Og selvom mange rigtig gerne vil gøre de viljestærke til problemet, når de “larmer” med deres mistrivsel, så er de faktisk vores nutids sunde whisleblowere på noget, som ikke fungerer eller er usundt for børn.
At miljøet i klasserne mange steder ikke er sunde for nogen børn, viljestærk eller ej, skal ikke være nogen hemmelighed. De viljestærke børn reagerer bare. De KAN ikke være i omgivelser og miljøer som ikke er gode og trygge at være i for dem. Det er sunde børn, som reagerer på usunde omgivelser.
Det taler vi for lidt om!
Indtil folkeskolen bliver prioriteret og der bliver sendt flere hænder og ressourcer, så skolerne kan skabe trygge ramme og passe på vores børn, må vi gøre det, som vi bliver nødt til, nemlig at passe på dem- børnene.
Men hvad stiller du op hvis dit barn ikke trives i skolen.
Du har heldigvis mange veje at gå. Men det kræver mod, det kræver at du tør gå nye veje og det kræver, at du hellere handler for tidligt end du gør noget for sent.
Selvom det kan være svært, så vil jeg minde dig om at du ikke glemmer at lytte til, hvad der er vigtig for dig og dine børn. Der er mange fagfolk der har mange ideer, men hvis ikke det føles rigtigt for dig og din familie, så er det det nok heller ikke. DU er eksperten, DU ser det mere fulde billede, DU ser dit barn reagere, det gør de ikke, og DU skal lytte til dig selv og dit barn her.
Muligheder:
Første skridt vil altid være at komme i dialog med skolen og se om i kan skabe et samarbejde om at dit barn kommer i trivsel og dig som deler dine tanker om hvad du tænker der skal til.
Overveje om en anden skole vil være relevant og kunne skabe trygge rammer for dit barn
Overveje hjemmeskole eller alternativt en online skole
Og heldigvis kommer der mere og mere fokus på mistrivsel og skolevægring, og senest med dokumentaren Skolens Tabte børn, og hvis du ikke allerede nu har set den, så må du se den. Den tager dig med ind i familierne og giver et ærligt indblik i hvad det vil sige at stå med et barn i mistrivsel og skoleværing.
Du har mulighed for at søge rådgivning hos to smadder kompentente eksperter her:
Kirsten Callesen: kontakt her
Ulla Dyrløb: Kontakt her
Forældrene er de eneste der reelt er der for børnene, og derfor arbejder jeg med at klæde netop forældre på til det, fordi der ikke findes noget vigtigere. Og indtil politikerne vågner op og forstår at vi skal investere massivt i det her, ja så er man lidt on your own, og derfor skal man kende de muligheder der er.
Du er også velkommen til at kontakte Smilla Lynggaard for rådgivning her
P.S. Ønsker du en 15 minutter afklaringssamtale med mig om, hvilket rådgivningsforløb der passer bedst til dig og din familie – og finde ud af om jeg vil være jeres rette hjæp – så send mig en email med dit mobilnummer, så ringer jeg dig op i løbet af et par dage. Send mail her