Magtkamp med barn -derfor skal du stoppe med at kæmpe
Du beder dit barn tage jakken på. Det vil det ikke. Du beder igen. Mere bestemt denne gang. Det vil det stadig ikke.
Nu er I i gang. Stemmen hæves. Dit barn tager armene over kors. Du tager jakken og holder den frem. Dit barn vender ryggen til. Og inden I er kommet ud ad døren, er stemningen ødelagt for jer begge.
Det føles som en magtkamp. Og det er det også.
Udfordringen med magtkampe er bare, at du som forælder ender i en blindgyde, hvor det er svært at komme videre. For en magtkamp har altid en eller flere tabere.
En magtkamp har altid en taber
Hvis du "vinder" kampen ved at kæmpe noget igennem, som at tvinge jakken på barnet, så står barnet tilbage som "taberen". Et barn der gang på gang taber, lærer ikke at samarbejde. Det lærer at give efter, når presset bliver stort nok. Eller det lærer at kæmpe endnu hårdere næste gang.
Og hvis dit barn vinder? Så føler du dig magtesløs. Og relationen lider.
Uanset hvem der "vinder", så taber begge parter på relationen. Og det er relationen der er fundamentet for al tillid og samarbejde.
Det er ikke et angreb på dig, dit barn kæmper for sig selv
Viljestærke børn kæmper ikke mod dig. De kæmper for sig selv.
De mærker sig selv, deres grænser og hvad der føles ok og hvad der ikke gør. Og det kæmper de for, ikke mod nogen, men for dem selv.
Jakken kommer ikke på, fordi dit barn ikke fryser lige der.
Og her er det smukke i det øjeblik giver du faktisk dit barn en mulighed for at lære noget vigtigt. At mærke efter. At lytte til sin krop. At opbygge tillid til det de selv mærker varme, kulde, sult, tørst og meget andet.
Det er ikke uvilje. Det er et barn der øver sig i at mærke sig selv. Og det kan du støtte dit barn i.
Sådan kan det se anderledes ud
Lad os tage jakken igen.
I stedet for at insistere, diskutere og holde fast, hvad nu hvis du bare tog jakken med over armen og kærligt sagde: "Hvis du får det koldt, har jeg din jakke. Sig bare til."
Og så lod det være ved det. Ingen diskussion. Ingen bebrejdelse. Ingen kamp. Og så sker der måske noget på turen. Dit barn mærker at det er koldt. Og siger: "Jeg vil gerne have min jakke."
Nu er det vigtigt. For her er fristelsen stor til at sige: "Nå, kunne du ikke godt have taget den på med det samme?" Eller: "Se, hvad sagde jeg?" Men gør det ikke. Sig bare: "Skal jeg hjælpe dig med den?"
For hvis du belærer dit barn i det øjeblik, det øjeblik hvor de faktisk har mærket efter og valgt at ændre mening, så lærer du dem noget farligt. Du lærer dem at det ikke er trygt at mærke efter. At det ikke er trygt at sige "jeg tog fejl" eller "jeg har brug for hjælp". For det koster en tur belæring.
Og så lærer de i stedet at holde fast. Selvom de fryser. Det er det modsatte af hvad du ønsker.
Hvad du kan gøre i stedet for at kæmpe
Det handler ikke om at give efter for alt. Det handler om at droppe ordene kamp, magt og kontrol og i stedet tænke i kreative løsninger og et stærkt samarbejde. Du opdrager stadig indenfor dine værdier og rammer. Men der er plads til at være både dig og dit barn i din familie.
Nogle konkrete ting du kan gøre:
Stop op. Når du mærker at I er på vej ind i en kamp, så træk vejret og prøv at finde tilbage til roen.
Giv dit barn et valg. I stedet for "tag jakken på nu" prøv "vil du have jakken på nu, eller skal jeg bare tage den med?"
Og vigtigst af alt, gør det trygt for dit barn at mærke efter og skifte mening. Det er præcis den evne du ønsker, at de udvikler.
Når du stopper med at kæmpe, sker der noget
Når du træder ud af kampen og møder dit barn med nysgerrighed, sker der noget i relationen. Dit barn behøver ikke kæmpe så hårdt, fordi de kan mærke at de ikke er i krig med dig. De lærer at det er trygt at mærke efter. Trygt at skifte mening. Trygt at sige "jeg har brug for hjælp."
Og det er fundamentet for et stærkt samarbejde, ikke bare nu, men også når de bliver større.
Ofte stillede spørgsmål:
Kan man sætte grænser overfor et viljestærkt barn? Ja, det kan du. Men der vil være dage hvor dit barn har så lidt overskud, at det vil have svært ved at høre hvad du siger og dermed svært ved at samarbejde omkring den grænse. Viljestærke børn samarbejder når de har overskud til det. På dage med underskud skal samarbejdet tilpasses barnet.
Er det ikke vigtigt med klare regler for at undgå magtkampe? Både og. Det er ikke vigtigt at have mange regler, men det kan være en god idé at have nogle få simple regler, som også gælder på de dage hvor ingen har overskud, hverken voksne eller børn. Det kunne fx være: ingen iPad ved måltider, eller ingen slik efter aftensmad på hverdage. Men vær obs på ikke at have for mange, for så ender I med at bruge tiden på at diskutere reglerne. Og på de dage hvor dit barn er lav på overskud, vil selv de mest simple regler være svære at efterleve.
H2: Hvad gør jeg når magtkampen allerede er i gang? Stop op. Sæt dig ned på gulvet, tag en dyb vejrtrækning og sid lidt. Du kan sige til dit barn: "Jeg skal lige finde lidt ro, det er nemmere at finde en god løsning når der er ro på." Barnet behøver ikke gøre noget. Det vigtigste er at du finder ind til din egen kerne inden I går videre. Måske kræver det også en tår vand. Når der er skabt ro, kan I gå videre og du kan sige: "Jeg tænker lige over hvordan vi finder en god løsning, har du nogen gode ideer?"
Læs også: Stædigt barn — eller viljestærkt?
Vil du have konkrete redskaber til at håndtere vreden — både din egen og dit barns?