Ingen forældre er overraskede over PISA-resultaterne - så hvorfor er politikerne?
PISA-resultaterne er landet, politikerne er chokerede, men forældre og lærere har råbt om det her i årevis. Resultatet af den nyeste PISA-undersøgelse viser tilbagegang for de danske skoleelever, større end hos vores nabolande.
Forældre og lærere har råbt op i årevis, hvorfor lytter politikerne først nu?
I årevis har forældre og lærere prøvet at råbe politikerne op om udfordringerne i vores folkeskoler. Der er flere og flere test i skolerne, mere og mere kontrol med fravær, flere i klasserne, inklusionen, som har slået fejl ved at sende børnene tilbage til skolerne fra specialtilbud uden at sende ekstra ressourcer og hænder med. Inklusion uden ressourcer virker ikke. Lærere er blevet presset til at tage børn med udfordringer eller diagnoser ind i klasserummet, så klasseværelserne er blevet fyldt med stress og larm, og når rammerne ikke er i orden, så ryger det trygge rum og læringsmiljø og det er ekstra udfordrende for sårbare børn.
Man gjorde mere af det, der allerede ikke virkede på trods af advarslerne, så skolerne har de seneste år arbejdet mere med overlevelse end med læring.
Det er ikke ny viden, det er bare først nu at det går op for politikerne, det som forældre og lærere har sagt i årevis. Der skulle svar på en PISA-test til for at få politikerne til at lytte. I årtier inden skolereformen handlede skolen om læring, relation, bevægelse, kreativitet, tillid og tryghed.
Men med PISA-testen og skolereformen kom test, målinger og fokus på resultater, og børn blev til tal, der skulle præstere og hurtigt muligt igennem folkeskolen, i stedet for små mennesker, som skulle modnes og lære.
Og derfra er det gået ned ad bakke. Mistrivsel og skolevægring er stigende blandt børnene. Stresssygemeldinger hos lærere er stigende. Folkeskolelærere ligger i top over faggrupper med flest stressrelaterede sygemeldinger.
Og hvem får nu skylden for resultaterne?
Man kan godt blive lidt træt, for nu skal vi det hele igennem igen. Politikerne kommer til at skyde i alle retninger i forhold til at finde dem, som er skyldige.
Nogen vil mene, at det er skærmenes skyld, og at vi har haft alt for meget fokus på at få skærme ind i undervisningen. Og så vil der være dem, som mener, at nu skal vi til at uddanne lærerne noget mere. For ikke at tale om dem, som mener, at vi skal have mere respekt og tillid til vores lærere og skolen. Andre vil råbe på flere test og mere kontrol og i sidste ende straf og konsekvenser.
Uden tvivl vil der også være dem, som mener, at al skyld ligger hos det nye børnesyn, forældrene og deres manglende opdragelse.
Det er her, jeg bliver træt. Politikere som vil skyde skylden på forældrene i stedet for at tage ansvar for folkeskolerne og det som ikke fungerer. Tage ansvaret for konsekvenserne ved Skolereformen.
Men jeg vil så frygteligt gerne have, at vi kom videre fra det.
Vi har været igennem debatten om DPO-børn og opdragelsespanelet i 2018 om curlingforældre, vi har været igennem en skolereform, som der allerede dengang blev alarmeret mod, for skolereformen tog børnenes fritid, skabte længere dage, sparede på SFO og Klubber, og hver gang noget ikke virker, får forældre skylden.
Det er jo det som hele tiden sker, og mens politikerne leder efter skyldige, så forværres problemerne, og det kan vi vel blive enige om at det er det vigtigste, nemlig at finde gode holdbare og bæredygtige løsninger, for både lærere, elever, forældre og vores økonomi.Jeg tror ikke at der isoleret set er en faktor som er den skyldige, det er en sammensurium af flere forskellige faktorer.
Der er alt for mange børn i klasserne, og alt for mange børn burde være i specialtilbud eller have ekstra hjælp. Forældre er i dag pressede. I denne teknologiske tid er det nemt som forældre at blive presset. Forventninger til forældre i dag er høje, det er sværere og sværere at få en deltidstilling, når børnene er små.
Der er barnets første sygedag, men børn er sjældent kun syge én dag. Arbejdsgivere hiver i forældrene, samtidig med at forældrene ønsker at være sammen med deres børn. Forældre lytter heldigvis til deres børn og respekterer børns følelser, og derfor får vi også børn, som mærker efter. At børn begynder at sige fra og sige højt, at skolen stresser dem, er ikke en dårlig ting. Det er besværligt ja, men det er sundhedstegn at vi har børn som mærker de usunde omgivelser og siger det højt. Vi har desværre alt for ofte det fokus at de børn, som siger fra og “larmer” er problemet, hvor de i mange tilfælde i virkeligheden er dem som mærker udfordringerne og siger dem højt. De skal ikke gøres tavse, dem skal vi lytte til.
Skærme har også spillet ind. Børn er sværere at holde fokuseret, da de er langt mere vant til spændende, underholdning på skærme.
Rigtig mange lærere er dygtige og klædt på til at være lærere, men de mangler arbejdsro, de mangler at politikerne lytter, at de får deres frihed og glæden ved deres erhverv tilbage, som blev fjernet med ændring af deres forberedelsestid og ferie. Ofte bliver lærerne ikke hørt, når politikerne vil skabe forandring, og det er et kæmpe problem, hvis vi ønsker at skabe en folkeskole med glade og passionerede skolelærere.
Hvad skal der til?
Først og fremmest skal vi ikke lave forhastede beslutninger nu. Vi skal skabe forandring og den er længe ventet, men vi skal ikke have gang i flere forfejlede reformer eller forhastede ændringer. Vi skal undersøge hvad der virker og lytte til lærerne og forældrene og få deres input, kigge til andre lande og hvem som klarer sig godt. Fx kunne vi lære en del af Finland.
Forslag til at skabe forandring i skolerne:
• Færre børn i klasserne, som også vil skabe mere ro.
• Specialtilbud eller ekstra hænder til de elever som har brug for det
• Flere lærere i klasserne
• Droppe eksaminer indtil gymnasiet
• Mindre fokus på test og stress med indlæring
• Bedre tid til at skabe relation til læreren, og derfor mere frihed til læreren, så passionen får mulighed for at blomstre
• Kompetent hjælp med forældreinddragelse ved mistrivsel og skolevægring
• Tillid mellem forældre og lærere, og det går begge veje. Vi har i mange år talt meget om at forældre skal have tillid til skolerne og til lærerne, men vi har fejlet ift at skolerne skal have tillid til og lytte til forældrene. Tilliden skal gå begge veje.
• Mere differentieret undervisning. Ikke kun ift niveau, men også ift at vi ved at børn lærer forskelligt, så mange flere læringsstile i skolen.
• Kortere dage. Mere tid til fri leg og fritid
Børn har brug for trygge rammer for at kunne lære. Hvis klassen er utryg vil børnene ikke kunne tage læring til sig.Så derfor skal vi ikke sætte i gang med mere læring eller mere uddannelse til lærerne.
Vi skal have skabt ro og trygge rammer, hvor relationen mellem lærer og elev igen får en vigtig plads. Det er fundamentet læringen skal bygges på.
Hvis fundamentet ikke er trygge og rolige rammer, vil ingen overbygning blive bæredygtig.
At det skulle tage så lang tid for at få politikerne til at lytte er en skandale, men lad os komme i sving med at få sat en ny kurs for en god, bæredygtig og tryg skole til alle børn, hvor vi passer på vores skolelærere, hvor læring er sjov og spændende og der er plads til at være forskellig og hvor undervisningen er skabt til at favne forskellige børn.
Du behøver ikke være en perfekt forælder. Du skal finde din rette vej.
Bogen: Familieliv – Små ændringer, stor forandring er din vejviser til et mildere familieliv og stærkere relationer med dine børn.
→ Klik her og læs mere